Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Skyggehævn


Beskrivelse


Jagten på Wahreils trolddomsbøger nærmer sig sin afslutning. Hvordan kan Talisin og hans venner forhindre at den onde troldmand Byzant får magten i Duhlraen? Rollespilsrelateret episk og mørk fantasyroman for børn og unge i alderen 13-15 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. okt. 2023

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 27. okt. 2023

Jagten på Wahreils trolddomsbøger nærmer sig sin afslutning. Hvordan kan Talisin og hans venner forhindre at den onde troldmand Byzant får magten i Duhlraen? Rollespilsrelateret episk og mørk fantasyroman for børn og unge i alderen 13-15 år.

Tredje og sidste bind i serien om troldmanden Wahreils arv. Halvelveren Talisin, Erawe-præsten Kruppe og den knivkastende tyv Roland har fundet syv af Wahreils i alt tolv magiske bøger, der er afgørende for fantasyverdenen Duhlraens skæbne. På flugt fra den onde troldmand Byzant søger vennerne til havnebyen Pedrea, hvor Kruppe har kontakter. Men hvem kan de stole på? Og hvor længe kan heldets gudinde Erawe blive ved at beskytte dem? Mørke skyer trækker op over Duhlraen og det endelige opgør og et afgørende magisk ritual venter forude. Med to udgaver af kort over Duhlraen, hvor historien foregår.

Afslutningen på en episk og mørk fantasyfortælling med magi, drager og heltegerninger. Serien vinder ved hovedpersonernes indbyrdes relationer og de mange referencer til rollespil. Desværre overskygges historien af et knudret sprog, samt et forvirrende plot og persongalleri. Kræver en vedholdende læser og kendskab til personer og handling i de foregående bind.

En anden episk fantasyserie kunne være "Stjernekrønikerne", hvor første bind hedder Tir-Nâzrals arving.