Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Slap af, Buller!


Beskrivelse


Anna og hendes hund Buller skal på ferie i Norge. De skal sejle derop med en færge. Da færgen lægger fra kaj, lyder en høj tuden fra færgens horn. Buller bliver bange, løber væk og gemmer sig. Anna kan ikke finde ham.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. juli 2015

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 31. juli 2015

Mor, far, Anna og hunden Buller skal på ferie i Norge. De skal sejle derop. Da færgen lægger fra kaj, lyder en hylen fra færgens horn. Buller bliver bange og løber sin vej. Anna kan ikke finde ham. Hvad skal hun gøre? Letlæst bog for børn mellem 6 og 8 år.

Dette er 9. bog i serien om Anna og hendes hund Buller. Bogen har lix 5, og teksten er sat i korte afsnit på 1-4 linjer. Vi følger Anna og hendes familie, da Buller under en rejse til Norge pludselig stikker af på færgen.

Bogen lever fuldt op til seriens øvrige bøger. Det er en sød og hyggelig historie, som samtidig er let at læse. Jesper Tom-Petersen har tegnet bogens illustrationer. Tegningerne giver historien liv og støtter læsningen godt.

Er man glad for hundebøger, kan seriens øvrige bøger anbefales. Vil man læse flere letlæste hundebøger, kan man læse videre i "Bobo-bøgerne" eller i serien "Hundeliv".