Bøger / faglitteratur / hækleopskrifter

Små hæklerier


Beskrivelse


Hæklebog med 39 opskrifter på små hækleprojekter, som spænder fra jul og påske til legetøj og babyudstyr. Henvender sig til både nybegynderen og den øvede hækler.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. sep. 2014

af

af

Rikke Bruun

d. 22. sep. 2014

Hækling er stadig stort, og bogen her henvender sig til dem, der gerne vil lave små projekter og eventuelt bruge deres garnrester. Nybegyndere kan godt være med på mange af opskrifterne, men der er også noget for de mere erfarne.

Bogen indeholder 39 opskrifter på små hækleprojekter, som spænder vidt fra jul og påske til legetøj og babyudstyr. Bogen startede som et hjemmesideprojekt, hvor forfatteren har lagt sine egne opskrifter op siden 2002, og Hobbymukke kan også findes på facebook, som en lille lukket gruppe. Hver hækleopskrift indledes med en lille forklaring samt redegørelse for materialer efterfulgt af den egentlige opskrift. Billederne af hæklerierne er samlet med 2-4 billeder på hver side. Bogen har bagerst et afsnit med forkortelser samt forklaringer både i ord og billeder. Der er mange små søde projekter i bogen, men desværre fremstår både de og layoutet en smule gammeldags.

Der er kommet rigtig mange hæklebøger de seneste år, og mange af dem indeholder småprojekter såsom Maja Hansens Hæklet julepynt, 2013 og Hæklet frugt og grønt, 2013. Den japanske hækleteknik amigurumi er også god til at få brugt sine rester, og her er kommet flere bøger fx Mia Bengtssons Vi hækler flere amigurumier : søde, små glædesbebudere, 2013.

En selvudgivet hæklebog med mange små søde projekter, som dog fremstår en smule gammeldags.