Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Smagens perle


Beskrivelse


Mad og slik har byttet smag, så Marie må igen hjælpe delfinerne med at finde en af de stjålne perler. Vil det lykkes Marie at redde perlen fra den skabagtige Sofie Skrubbe?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. sep. 2013

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

d. 17. sep. 2013

Fjerde bog i den letlæste og eventyrlige serie Sølvfinne til selvlæsning fra 9 år.

I denne bog oplever Marie og hendes familie, at mad og slik har byttet smag. Også denne gang søger Marie hjælp hos delfinen Sølvfinne, som fører hende til Delfinriget, hvor der igen er noget galt. Polly Perlemor, som er delfinslottets skatmester, fortæller, at der er sket noget forfærdeligt. For alle slottets krydderier har mistet deres virkning, så alt smager som råddent tang. Årsagen er, at de stadig mangler den fjerde af de forsvundne seks perler. Det lykkes Marie at finde den forsvundne perle hos den skabagtige Sofie Skrubbe, som hun overlister. Efter en dramatisk flugt afleverer Marie perlen til Polly Perlemor og får en lille pose magisk krydderi med hjem. Her overrasker hun familien med en ny og lækker smag i maden. Der er en del beskrivelser, hvoraf nogle er i et lidt overfrisk sprog. Historien virker noget forudsigelig. Den farvestrålende forside med glimmer vil helt sikkert appellere til en del piger. Bogen kan læses uafhængigt, da der samles op på tidligere informationer om personerne og det magiske miljø.

Bogen ligner seriens andre i genre og layout.

Fjerde bog i den magiske og eventyrlige serie. Bogens layout med farver og glitter vil tiltrække piger. Desværre bliver historien aldrig rigtig spændende.