Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Smertens tunnel


Beskrivelse


17-årige Anna er en ambitiøs og lovende karateudøver, da en bilulykke brat sætter en stopper for karrieren. Trods en lang og smertefuld genoptræning, vil Anna aldrig mere kunne dyrke karate.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. feb. 1998

af

af

Irene Aagaard

d. 19. feb. 1998

Det er efterhånden kendetegnende for Gyldendals grå serie, at den tager væsentlige problemstillinger for unge op i skønlitterær form. 17-årige Anna er køn, populær, nyforelsket og en dygtig og ambitiøs karateudøver på topplan, da en bilulykke brat ændrer hele hendes tilværelse. Anna må igennem måneders uvished om, hvor store, varige skader ulykken har forvoldt samt en smertefuld og langsommelig genoptræning, før hun må acceptere, at hun altid vil være lettere handicappet, og at hun aldrig mere vil kunne dyrke karate. Beskrivelsen af Annas sygdomsforløb, hendes følelser og depression over de ændrede livsbetingelser virker meget autentisk. Bogen er da også delvist baseret på forfatterens egne erfaringer i forbindelse med en bilulykke. Wendy Orr er i sit hjemland Australien en produktiv forfatter, der har skrevet både billed-, børne- og ungdomsbøger og modtaget flere priser for dem. Herhjemme kendes hun fra en enkelt titel fra 1994. Handlingen fortælles ud fra Annas synsvinkel med klare figurtegninger af personerne omkring hende. Overbevisende ungdomsbog for modne læsere fra 14 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. feb. 1998

af

af

Lis Mikkelsen (skole)

d. 19. feb. 1998

Den australske forfatter Wendy Orr udgav i 1994 Det er op til dig . Den lagde op til debat om, hvorvidt det er det offentlige eller familien, der har ansvaret for de gamle. Denne roman i Gyldendals grå serie handler om den 17-årige karatemester Anna, der brækker nakken og får mange andre alvorlige kvæstelser i en alvorlig bilulykke. Hun er sammen med kæresten og karatekollegaen Hayden, der ikke kommer noget videre til. Det bliver indledningen til en smertefuld tid for Anna. Ulykken lukker en gang for alle af for mange af hendes fremtidsplaner. Men selv om mange døre er lukkede, har hun stadig valgmuligheder. Det varer dog lidt, før Anna er i stand til at forlige sig med sin skæbne og se mulighederne. Romanen skildrer Annas udvikling, men giver også et fint billede af omgivelsernes reaktion. Hvad betyder ulykken for familien? For kæresten? For kammeraterne? For ham, der forårsager ulykken? Der gives ikke entydige svar, men levende, vedkommende personer kommer med forskellige bud. Romanen kan bruges i en emnekasse eller bare til frilæsning i 7.-10.kl. Det er nok især pigerne, der vil nyde historien.