Snapshots fra rumhistorien : digte

Fræsende prosadigte der bevæger sig ind og ud af fysiske og tænkte rum. For læsere af ny poesi.

Færøerne, Grønland, Italien, drømme, det ydre rum. Som det antydes i titlen "Snapshots fra rumhistorien", kommer det centrallyriske jeg i disse prosadigte vidt omkring. Ofte er der tale om tænkte, fiktive rum eller, som her, et indre, erindret rum med snapshots fra barndommen: "Der dufter af jord løv og rådnende frugt og af cementstøv fra krydsfinerpladen vi har lånt af asfaltfabrikken bag frugthaven De er dæmoner fra en anden planet Der ligger fem huler tæt på hinanden". Andre gange træder jeget frem og lægger sin mening for dagen i en talestrøm uden punktum eller komma: "jeg er imod hele svineriet og vil ikke trætte læseren med den slags småting // derimod er det vigtigt at få sagt at jeg er voldsomt imod fanatisme og snæversyn af enhver art (...) det er også strengt nødvendigt her på falderebet af nævne min indædte modstand mod apps der får ting til at gå hurtigere og nemmere når sagen er at vi alle har brug for at gå langsommere".

De mest vellykkede tekster har en fræsende energi, hvor rytmen og energien er styrende. Dog er det ikke alle digte lige velfungerende og kontinuiteten og den rød tråd går ofte tabt.

For endnu en digtsamling, som er konstrueret omkring indre og ydre rum, kan henvises til Charlotte Strandgaards suveræne Tror spillelederne virkelig at jeg er sådan en pæn moden dame.

Læs hele vurderingen