Et værk, der går så tæt på en forf., at det oplyser om hans dårlige leverfunktion, om hans indtægter, om hans samlejefrekvens o.s.v. kunne tænkes at være mytepunkterende. Men når det som herdrejer sig om en opulent tryksag med masser af fotos fra familiealbummet og med et mystificerende element i form af en anonym interviewer, bliver effekten selvfølgelig den stik modsatte. Bogenomhandler TH's liv fra fødsel til nu - bøgerne og rejserne, årene i Paris, journalisttiden, Hamsun-polemikken, privatlivet, livssynet, og den kommer f.eks. ind på TH's søgen efter en faderskikkelsei de mange »helte«. Men intervieweren stiller sine spørgsmål så indforstået, at de ikke antaster TH's selvforståelse. Derved kommer bogen til at fungere som et værk af TH og ikke om TH, et spegetspil, der gør bogen i nogle passager meget fascinerende, ikke mindst p.g.a. TH's prægtige sprogbehandling, i andre grænseløst irriterende p.g.a. filosofiske almindeligheder, der får lov at stå somvisdomsord, f.eks.Altså noget af et monstrum af en bog, hvilket nu ikke bør diskvalificere den i biblioteksmæssig forstand. Ansk. f.eks. som De søde piger, 1974, som den på mange måder er paralleltil og hvis fortsættelse vi kommer til at vente længe på, til manges fortrydelse.