Bøger / faglitteratur / biografier

Søhelten Peter Buhl : 16. maj 1789-6. juli 1812 - 2012


Beskrivelse


Om Peter Buhls (1789-1812) liv og indsats under englandskrigene samt beskrivelse af højtideligholdelserne af ham siden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juni 2012

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 29. juni 2012

Primært rettet mod marinehistorisk interesserede og læsere i Fredericia-området.

I 200-året for Peter Buhls død under englandskrigene juli 1812 udkommer denne lille bog om den for de fleste nok ukendte danske søhelt. Layoutet er indbydende med fotos, malerier, kortskitser og tegninger, og der fortælles om Peter Buhls familiebaggrund som borgmesterbarn i Fredericia. Videre hvordan han efter påbegyndt uddannelse som søofficer allerede som 14-årig udmærkede sig ved tapperhed under krigen 1807, hvor han trods en bortskudt venstre arm opnåede forfremmelse til løjtnant. Senere viste Buhl yderligere heltemod i kamp ved Anholt og træfninger i kanonbådskrigen. Her opnåede han rigdom som kaperkaptajn men blev også to gange taget til fange af englænderne. Mellem kamphandlinger modtog han de fornemme ordner som både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. Men karrieren stoppede brat, da han mistede livet på fregatten Najaden i ulige kamp mod engelsk overmagt ved Askerø i Norge. Mht. eftermælet er der omtale af monumenter og jubilæer for Buhls sidste slag i Norge og ikke mindst hans danske monument i Fredericia, som foreløbig er flyttet to gange med oplæg til en tredje. Bogen er veloplagt formidlet med faglig grundighed og en god samtidshistorisk ramme.

Der ses intet andet nævneværdigt om Peter Buhl.

En veloplagt formidlet og fagligt dækkende indbydende lille bog om en af Danmarks lidt ukendte søhelte, Peter Buhl, og hans tilknytning til Fredericia. Målgruppen er relativt smal men kvaliteten upåklagelig.