Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sølvmønten : et eventyr fra glemmebogen i en ny og letlæst version


Beskrivelse


Eventyret om sølvmønten, der må gå så gruelig meget igennem, inden den kommer til ære og værdighed.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. nov. 2011

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

d. 15. nov. 2011

En letlæst omskrivning af H.C. Andersens eventyr Sølvskillingen. Bogen henvender sig primært til udenlandske danskstuderende, men vil også kunne læses af børn fra 10 år.

Bogen er en bearbejdning af det mindre kendte tingseventyr. Eventyret handler om sølvmønten, der kommer med på en rejse til udlandet. Her bliver den ikke regnet for så meget, da den ikke kan bruges som gangbar mønt. Lige indtil den bliver fundet af en mand, som genkender den som sit lands mønt. Sproget er gjort nutidigt ved en gennemskrivning af eventyret, så det fremstår med moderne retskrivning. Den nye sprogdragt virker naturlig og kan måske lokke nye læsere til. Eventyret er gennemillustreret med sort-hvide vignetlignende illustrationer af billedkunstneren Britta Routhier. Hun har diskret indsat H.C. Andersen som en af personerne, sølvmønten møder. Charmerende og helt passende til emnet. Forfatteren har erfaring med undervisning af udenlandske studerende og har også lavet undervisningsmateriale til denne målgruppe.

Eventyret er tidligere udkommet i en lettere omskrevet udgave i H.C. Andersens glemte eventyr, 2000 ved Jens Andersen. Her er den originale titel bevaret, og sproget lægger sig mere op ad det oprindelige, om end det er gjort mere mundret og nutidigt.

Et af H.C. Andersens mindre kendte eventyr har undergået en sproglig modernisering, så det bliver lettere tilgængeligt for børn, unge og udlændinge, der ønsker at stifte bekendtskab med den berømte eventyrforfatter på dansk.