Bøger / faglitteratur til børn

Soldater - i krig og fred


Beskrivelse


Om bl.a. det danske forsvars opbygning og opgaver, værnepligt og professionelle soldater, krigen i 1864 og 2. verdenskrig, Berlinmuren og Den kolde krig, danske soldater i udlandet samt fremtidens krige og soldater.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. dec. 2005

af

af

Erik Damskier

d. 8. dec. 2005

Denne bog i serien Det lille fagbibliotek er ikke beregnet til drenge, som er fascinerede af våben og soldater. Det er en seriøs undervisningsbog om sikkerhedspolitik og muligheden for magtanvendelse på internationalt plan. Den er tilrettelagt på sædvanlig vis med et afsnit på hvert opslag. Bogen er danskproduceret og de fleste kapitler handler om danske forhold og viser billeder af danske soldater og dansk militært udstyr. Vi får oplysninger om værnepligt, om forsvarets forskellige grene, om redningstjeneste og beredskabskorps og om danske soldaters opgaver i udlandet. Men der er også en kort historisk oversigt, der forklarer den udvikling, som har ført frem til den nuværende situation. Teksten er kortfattet, overskuelig og roligt fremadskridende, uden alt for mange ekstra tekstbokse. Næsten alle billeder er fotografier, der i nogle tilfælde ikke supplerer teksten. Bagerst er der en kort ordliste, en medieliste og et register. Bogen vil kunne bruges af børn fra 3.-4. klasse til skolearbejder om samfundsforhold og sikkerhedspolitik, hvis den slags kommer på tale. Den vil næppe tiltrække lånere på egen hånd, hverken i skolebiblioteket eller folkebiblioteket. Der findes ikke andre bøger om samme emne til aldersgruppen. På seriens hjemmeside findes opgaver til bogen.


Nyhedsmagasinet forsvarsfokus

2005, nr. 20

af

af

Anders V. Fridberg

2005, nr. 20