Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Solen og vinden


Beskrivelse


Solen og vinden kæmper. Hvem er stærkest? De skal få en mand til at tage jakken af. Vinden puster og puster. Men det lykkes ikke. Så er det solens tur -.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. nov. 2008

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 27. nov. 2008

Serien Flachs - første læsning rummer efterhånden mange titler, som i en læsevenlig version genfortæller kendte eventyr og fabler. Nu kommer så en ny serie Flachs - allerførste læsning, med genfortællinger med et endnu lavere lixtal. Solen og vinden indgår i denne serie med lix 5 og kan læses af børn fra 7 år. Bogen kan anvendes i forbindelse med den første læsning eller til undervisningsforløb om fabler i indskolingen.

Æsops fabel om solen og vinden bliver i denne bog genfortalt over 22 sider med ca. 1 sætning pr. side. Rent læseteknisk fungerer bogen fint, men forståelsesmæssigt er det en klar fordel, hvis læseren kender fablen på forhånd eller læser bogen sammen med en, som kender fablen. Bogens illustrationer understøtter fablen godt, og det er via billedlæsning, at selve fablens handling skal læses, da teksten kun giver mening sammen med illustrationerne. Bagerst i bogen er 3 opgaver samt en ultrakort introduktion til Æsop.

Æsops fabler genfortælles og udgives jævnligt både i fabelsamlinger og som billedbøger.

Letlæst genfortælling af kendt fabel i et godt layout og en god papirkvalitet. Bogen kommer dog bedst til sin ret, hvis læseren på forhånd kender fablen.