Bøger / skønlitteratur / roman


Beskrivelse


Hovedpersonen Solvejg, som er fortælleren, er 40 år og chefredaktør på et livsstilsmagasin. En dag tager hun impulsivt kontakt til en ukendt ung mand, som hun fascineres af og inviterer ham til at bo i sit hus. Relationen mellem de to bliver indledningen til en længere proces, hvorigennem Solveig søger at finde sin egen identitet og selvstændige ståsted.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. maj 2010

af

af

Kirsten Katholm

d. 21. maj 2010

Denne roman, som er forfatterens debut, er nok fortrinsvis for kvindelige læsere af realistiske og nutidige danske romaner om aktuelle emner.

Hovedpersonen Solvejg, som er fortælleren, er 40 år, chefredaktør på et livsstilsmagasin og bor i hus i Valby sammen med en elsket Moster. Solvejg har for nylig været igennem en hård skilsmisse, og hendes søn Jacob på 7 år bor nu hos sin far, der har indledt et forhold til en yngre kvinde. En dag tager hun impulsivt kontakt til en ukendt ung mand Matthias, som hun fascineres af, og inviterer ham til at bo i sit hus. Relationen mellem de to bliver indledningen til en længere proces, hvorigennem Solvejg søger at finde sin egen identitet. Læseren bliver engageret i Solvejgs overvejelser om sit forhold til Mattias, problemer på sit job og sin tiltro til et nyt kærlighedsforhold. Derimod virker historien om Matthias, hans ungdomsliv og religiøse og livsfilosofiske overvejelser lidt konstrueret. Sprogligt er romanen let at læse, og miljøbeskrivelsen passer fint ind i handlingen.

Romanen kan minde om andre nyere danske romaner, der tematiserer en nutidig kvinde og hendes problemer med at få job, parforhold og familie til at fungere sammen.

Handlingen indeholder et spændende element om, hvad kontakten mellem en moden kvinde og en ukendt ung mand kan føre til. Dette tema føres fint gennem handlingen i relation til Solvejgs historie, men historien om Mattias er for konstrueret til helt at kunne fungere ind i denne sammenhæng.


Jyllands-posten

d. 2. juni 2010

af

af

Katrine Sommer Boysen

d. 2. juni 2010