Solvognen

For interesserede i digte med samfundsdebat.

Det første digt i Lisbeth R. Egsmoses omfangsrige samling af tidskritiske tekster adskiller sig på flere punkter fra de øvrige. Dels er det skrevet på engelsk og dels er det en varm og uforbeholden hyldest til Nelson Mandela og det kontinent, hvor forfatteren tilbragte de første ni år af sin barndom. Hyldestdigtene leder man forgæves efter i de efterfølgende fire afsnit, der tværtimod er båret af indignation og en ætsende samfundskritik. Med lige dele sarkasme og ironi retter digtene deres kritik mod politisk korrekthed, magtmisbrug, kønsdiskrimination, forbrugerisme og ikke mindst mod den herskende klasse af politikere, embedsmænd og eksperter og deres mangel på etik og moral, "Hvor man ikke er/ Så neutral og altruistisk/ Som folket skal tro/ Men lige så ofte/ Magtens/ Forlængede arm", som det hedder i det afsluttende digt "Lukkede demokrati". Digtene er - trods deres forkærlighed for ironi, ordspil og (bogstav)rim - først og fremmest talerør for meninger og holdninger og bliver for stereotype, forudsigelige og generaliserende i deres kritik. Forfatteren er ph.d. i sociologi og debuterede i 2007 som lyriker med samlingen Karlsvognen.

Sammen med fx Trine Andersens og Thomas Bobergs seneste bøger med digte indeholder Lisbeth R. Egsmoses digte en svidende samtids- og samfundskritik.

Samfundsdebatterende digte der ikke går af vejen for at markere standpunkter og meninger, men hvor nok så mange holdninger og gode viljer ikke er nok til også at gøre det til vellykket poesi.

Læs hele vurderingen