Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Urchin og ravnekrigen


Beskrivelse


Fantasy. Der er krig på vej på øen Mistelten, et kongerige beboet af retskafne oddere, egern, pindsvin og muldvarper. Naboøen, hvor svanerne regerer, bliver angrebet af ravne, som går videre til Mistelten, hvis befolkning står sammen og er parate.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. sep. 2009

af

af

Lars Aagaard

d. 25. sep. 2009

Etisk og moralsk stærk fortælling med nytestamentlige undertoner og karakter af dannelsesroman og civilisationsskildring. Rigtig god til oplæsning i hjem, skole og organisationer, hvor disse værdier værdsættes. Desuden er den en mulig indgang til debat om vold og krig. Kan selvlæses fra 11 år.

Der er krig på vej på øen Mistelten, et kongerige beboet af retskafne oddere, egern, pindsvin og muldvarpe. Naboøen, hvor svanerne regerer, bliver angrebet af ravne (Dræb og æd!), som går videre til Mistelten, hvis befolkning står sammen og er parat. Der er rigtigt mange personer i spil i bogen, de er godt og nuanceret beskrevet, der er både humor og patos. De egentlige hovedpersoner, som også vil bære historien videre i kommende bind, er den unge egenrådige egernprinsesse Tusindfryd, som bliver sendt på en dannelsesrejse, og den unge eventyrlystne odder Corr, der får sin lyst styret. Det er voldsomme skildringer af kampe, overfald og drab, men også af flid, sammenhold, idérigdom og initiativ.

Krøniken om Mistelten minder mig om Brian Jacques Ridder Martins sværd.

På niveau med seriens tre første bind, Urchin og de dansende stjerner fra 2005, Urchin og hjertestenen fra 2006 og Misteltens arving fra 2007.



Informationer og udgaver