Forfatteren debuterede med Violinernes kemi (1995) og med denne hans 2. roman deltog han i Hovedlands konkurrence om en kvindelig fantastroman. Det er han sluppet godt fra, med et lidt anderledes bud på en sådan genre. Den er bygget op over en fingeret dagbogsroman fra en anonym kvindelig succesadvokat, som både på skrift og i handling søger at eksperimentere sig frem via forskellige facetter af tidens kvinderoller til et livskraftigt ståsted. Hun fortæller så meget, at hun er 35 år, har oplevet kærligheden een gang med faren til den teenagesøn hun nu bor sammen med, er litterært særdeles velfunderet, hvilket hun hyppigt dokumenterer med citater og henvisninger (sønnen er f.eks. opkaldt efter hovedpersonen i den danske fantastroman Niels Lyhne). Som kvinde er hun selvoptaget, en hård nyser i fogedretten, en kynisk udnytter af mænd samtidig med at hun er meget sårbar, en fantast der drømmer og spiller roller snarere end lever dem. En leg med kvinderoller, der munder ud i en flertydig, konventionsoverskridende løsning for vores advokat, der ikke skal røbes her. En både hudløs og drilsk roman, som uden tvivl vil finde sit - ikke kun - kvindelige publikum blandt læsere med god litterær ballast.