Somme tider lykkes det

Denne roman er blevet til i et samarbejde mellem en erfaren forfatter og en debutant. Læseren følger den kontante, usentimentale og samtidig rystende beretning om Malou fra hun er baby til hun bliver 20. Bogen efterlader et indtryk af forsigtig optimisme. Det er som om, man kender historien om pigen, der alt for tidligt bliver sin mors mor og har vanskeligt ved at bryde den sociale arv. Hun er så ung - og dog er hendes tilværelse fyldt med vold, anoreksi, behandlingshjem, kriminalitet, kokain osv. osv. Hendes liv er et kaos. Det er et liv med svigtende voksne, mangel på tryghed og kærlighed. Hun skuffes gang på gang, når hun forsøger at finde ømhed og fællesskab. Undervejs får systemet og behandlerne fingeren adskillige gange. Efter ophold på et afvænningssted får Malou til sidst i bogen mod og vilje til at ville videre. "Hun ønsker sig et liv." Fortællingen har karakter af dokumentarisme og virker som et engagereret indlæg i debatten om svage unges vilkår. Hvert kapitel afsluttes med et kort prosadigt, der afspejler pigens drømme og håb. Romanen kommer os alle ved og kan læses fra 14 år og opefter.

Læs hele vurderingen

Stærk og velskrevet ungdoms/voksen bog der kradser voldsomt i sjælen på sin læser. Autentisk, nærværende og aldrig uvedkommende selvom det hele er set og hørt før og næsten ubærligt forudsigeligt. Det er en historie om det voksne barn, udsat for vold, svigt og fatal mangel på kærlighed fra hun bliver født til hun er 20. En voldelig far, der hurtig forsvinder for at dukke op senere i en endnu værre rolle, en alkoholiseret og voldelig mor med mange skiftende partnere, et utal af bolig- og skoleskift, og kun ganske få voksne på sin side. Efterfølgende står der kriminalitet, stofmisbrug og egne voldelige kærester på programmet. Og det er kun hovedtrækkene, der er mange uhyggelige mellemregninger. Det lyder formodentlig bekendt, og det fungerer. De to forfatteres billede af Malou er et flot og nuanceret billede af en overlever, indimellem helt tæt på, andre gange næsten nøgternt beskrivende. Styrken er netop den "nære distance" og at de to forfattere aldrig fristes til sentimentalitet eller udpensling af begivenhederne. Også bipersonerne fungerer. En hudløs og meget fin læseoplevelse med bred publikumsappel. Det er lykkedes for debutanten Linda Nobæk og Charlotte Strandgård.

Læs hele vurderingen