Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sommer i Skovby


Beskrivelse


Det er sommer i Skovby. Tvillingerne Kleo og Theo oplever mange sjove og spændende ting i løbet af sommeren. De besøger deres mormor og morfar, og leger med deres to venner Ali og Yrsa.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. juni 2018

af

af

Stine Bille

d. 28. juni 2018

Det er sommer i Skovby. Tvillingerne Kleo og Theo oplever mange sjove og spændene ting i løbet af sommeren. De besøger deres mormor og morfar, og leger med deres to venner Ali og Yrsa. For 6-8-årige.

"Sommer i Skovby" er første bind i serien "Kleo & Theo", der er indtil videre planlagt fire udgivelser, der kombinerer den første læsning med løbende forståelsesopgaver samt variation i teksten, hvor få ord er skiftet ud med ikon-tegninger. De to børn Kleo og Theo bor i Skovby sammen med deres mor og far. Bogen indeholder flere små episoder om børnenes sommer. Theo spiller bold med Ali som er hans bedst ven, og Kleo leger med Yrsa som er hendes veninde. De to drenge oplever hvor sur deres nabo Fru Flint kan blive, da de skyder en bold ind i hendes have, men det er også tvillingerne der ringer efter en ambulance da hun bliver syg. Yrsa redder Theo og Kleo da de ikke kan komme ud af den gamle ruin i byen. Bagerst i bogen er der et opgaveafsnit som også kan hentes på forlagets hjemmeside. Bogen har lix 7.

Det er en velskrevet bog om to børns sommeroplevelser. Episoder i bogen er realistiske og vedkommende for aldersgruppen. Illustrationerne er super sjove og underbygger stemningen i bogen. Marie Duedahl har tidligere udgivet serien "Dingo. Kleo", og der er da også flere sammenfald i bøgerne, men heldigvis mest nyt.

Andre længere letlæsningsbøger til læsetræning kunne fx være serien om de to børn Otto og Lea Vi bor på Månevej.