Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Mik og den sultne løve


Beskrivelse


Mik møder en løve, men løven er meget sulten, og Mik giver den kun te og løve-postej. Løven er mere sulten! Hvad mon den så finder på at æde?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. maj 2018

af

af

Jeanette Pejtersen

d. 23. maj 2018

Fire bøger i serien "Mik og de sære dyr". Læs om Mik og ræv, Mik og Løve, og to bøger om Mik og hval. Kan læses, hvis man er 7-8 år. Oplæsning fra 6 år.

I "En dag er der en hval under Miks seng" opdager Mik en hval under sin seng og Miks far synes, at de skal tage et bad. I "Mik og hval og et princip om fugle" får hval lov til at holde en gul fugl, men han bliver sur, fordi han vil holde den blå fugl. I "Mik og ræv - det lille skind" er ræv med til hygge ved bålet, men der går ild i hans rævepels. I "Mik og den sultne løve" er løve så sulten, at den æder en hytte i Miks have. Mik bliver sur på løve. Der er illustrationer på alle sider, og teksten er sat op i tekstbokse på hvid baggrund. Man kan få teksten læst højt ved at scanne en QR-kode i bogen. De fire bøger er 2. udgave. 1. udgave udkom i 2013.

Fire sjove og finurlige historier om Mik og sære dyr. Nogle vendinger kan være lidt svære at forstå, hvis man kun er 7-8 år fx "Jeg skal nok holde mig i skindet" (s.10 i "Mik og ræv - det lille skind"), eller "De er helt enige i deres princip om fugle" (s.20 i "Mik og hval og et princip om fugle"). Derfor vil læsning sammen med en voksen være rigtig fint, så man kan få en snak om de sjove og lidt svære ord og vendinger.

Andre sjove og skøre historier til den første læsning er fx Kanin i et tårnTante Fjas ruller i serien "Læs lydret" eller Tante Fjas ruller i bøgerne om Tante FjasAndre sjove og skøre historier til den første læsning er fx Kanin i et tårn i serien "Læs lydret" eller i bøgerne om Tante Fjas.