Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Spacey og himmelguden fra Nazca-ørkenen


Beskrivelse


Spacey får et nødråd fra sin ven Louis i Peru. 3 børn er forsvundet. Spacey, Onkel Elmer og hunden Yoda må igen ud på en farlig mission. Mon rumvæsnet Ziggy kan hjælpe?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. okt. 2019

af

af

Maria Sjøblom

d. 2. okt. 2019

Spacey får et nødråd fra sin ven Louis i Peru. 3 børn er forsvundet, og det ser ud til at rumvæsner er indblandet. Spacey, Onkel Elmer og hunden Yoda må igen ud på en farlig mission. Mon rumvæsnet Ziggy kan hjælpe? Spændende historie på Lix 23 for 8 til 11-årige drenge.

Spacey er vild med alt, der har med rummet at gøre. Spacey ved med sikkerhed, at der findes rumvæsner. Han er nemlig gode venner med rumvæsnet Ziggy. Spacey har venner, der deler hans interesse, i hele verden. Da Louis beder ham komme til Peru, får Spacey lov til at holde fri fra skole. Louis søster er et af de forsvundne børn, og deres far henter Spacey i sit private fly. I Peru ligger de berømte Nazca-linjer, som man mener er lavet som en hilsen til rumvæsner. Måske eksisterer der stadig en kult, der tilbeder rumvæsner? Spacey og Onkel Elmer kan som regel klare det meste, men de får brug for hjælp af et rigtigt rumvæsen. Kan de mon få fat på Ziggy?.

Endnu en spændende og velfortalt historie om den rum-interesserede dreng, Spacey. Dette er 4. bind i Michael Jensens gode letlæsningsserie, som starter med Spacey og rumvæsnet. Bogen her er også fantastisk illustreret af Kim Svarer, hvis tegninger tilfører historien både humor og nye detaljer.

Fans af bøgerne om Spacey får måske mod på at læse en længere bog. Her kan den sjove Breve fra en udenjordisk skoledreng af Ros Asquith stærkt anbefales.