Vi er stadigvæk på den jyske hede i Grove Sogn ved Karup å, her i efterfølgeren til Operahuset på heden, 2003. Året er nu 1943, den store flyveplads fungerer på fuldt blus, på den jord som hedebonden og spillemanden Stefan solgte til tyskerne. I det hele taget er der uro omkring Stefan, for han spiller for tyskerne i deres festsal. Mistanken om at han er tyskervenlig breder sig, og hans kæreste bryder forbindelsen med ham. Samtidig kommer Stefan i Gestapos søgelys, da et fly, hvis besætning han har talt med, forsvinder, en natjager med den mest udviklede teknologi, som senere lander i England. Stefan har meget at slås med, for egentlig er han i gang med at udføre sabotage, med hjælp fra karlen Laurids. Laurids kommer ud for en ulykke under en aktion, og Gestapo rykker nærmere. Som i den første bog er dette en slags dokumentarroman, hvor begivenhederne i det lille bondesamfund, hvor der er fyldt med gæve og skæve mennesker, blandes med verdenshistoriske begivenheder, som giver andre vinkler på krigens gang. Erik Juul Clausen forstår at male med den fine pensel og med den grove, og får perioden til at stå lyslevende frem med masser af fine detaljer.