Bøger / faglitteratur / kogebøger

Spis godt - grill


Beskrivelse


Opskrifter på grillretter og inspiration til mange forskellige måder at bruge grillen på.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Lene Hedengran Jacobsen

2007

Denne lille overskuelige grillbog henvender sig til alle grill-elskere, der gerne vil hurtigt i gang med grillen og primært går efter et par lette og overskuelige grill-opskrifter.

Der er, på trods af de få sider og det lille format, blevet plads til både foretter, hovedretter og desserter. De forskellige slags kød til hovedretterne gennemgåes inden opskrifterne, og ved desserterne er der en side om frugt inden opskrifterne. Til sidst i bogen er et kort og brugbart afsnit om hvordan man griller (hvilket brændsel, gode stegetips og rengøring). Der er også et afsnit om råvarer og til sidst et register. Undervejs er der flotte og inspirerende farvefotos af de færdige resultater. Forfatteren, der tidligere hed Schrader, har tidligere udgivet Mad fra fjerne gryder, 1996, Simpelthen kinesisk, 1997, Grill : sommermad på 100 måder, 1997, hvorfra denne bogs opskrifter stammer, og Let og lækkert grill, 2002.

Der er udgivet mange gode grill-bøger. Denne er en lille og handy en af slagsen. Den er ikke så grundig, og der er ikke nær så mange opskrifter, som der er i den grill-bog opskrifterne stammer fra, men denne udmærker sig ved sit lille, lette format, der gør den let at have med - både ud i haven og i tasken.

En lille kvadratisk idé-bog til god mad på grillen med inspirerende farvefotos.