Fra et ukendt makkerpar er dette som helhed betragtet en sjov og uskyldig billedbog som henvender sig til mindre børn fra ca. 4 år. Historien vil afdramatisere "spøgeriet" for børn; vise, at det man bliver bange for er det ukendte, samt at hvis man tør, og prøver "det farlige", sammen med én man kender, er det ikke spor farligt. Ideen er god nok, men der er for lidt saft og kraft i historien. Den virker lidt for sød og pæn. Tekst og billeder skræmmer bevidst ikke, men udfordrer heller ikke børnenes fantasi. Afdramatiseringen er dermed gjort så godt og grundigt, at der ikke er den mindste smule gys eller spænding tilbage i handlingen. Historien er, at spøgelset lille Buh selv skal ud at spøge for første gang, og han er selv rædselsslagen! Mørket er farligt - og huset han skal til at spøge i er fuld af farlige og mystiske ting: et tv, toilettet (monster som sluger ting?!) og vækkeuret. Buh ender i drengen Jonas' værelse og gør en ynkelig figur da han skal til at skræmme. Men sammen øver de sig og Jonas lærer Buh at råbe BØH!! og Lille Buh skræmmer livet af Jonas forældre. På dansk findes i forvejen utallige spøgelseshistorier for mindre børn. F.eks. den naive klassiker Laban, det lille spøgelse fra 1965 af Inger Sandberg og den mere kraftfulde og spændende Spøgelsesnattens mindste Bøh!, 1992 af Margareta Krantz.