Bøger / faglitteratur

Spørgeskemaer der virker : sæt modtageren i centrum


Beskrivelse


Forlagets beskrivelse: Bogen her klæder dig på til at udarbejde et spørgeskema, som dine modtagere kan – og vil – svare på. Så du får flere og mere præcise svar og dermed bedre data. I dag vrimler internettet med spørgeskemaer, lige til at sende af sted. Problemet er bare, at de ikke er målrettet modtagerne. Charlotte Albrechtsen og Ida C.R. Jakobsen har mange års erfaring med at udarbejde et spørgeskema, som både giver mange og gode svar. I bogen øser de ud af deres erfaringer, så du også kan lave et spørgeskema, der virker. Det handler om, hvordan du bærer dig ad med at formulere spørgsmål og svar, som giver mening for dine modtagere, og om hvordan du organiserer begge dele, så spørgeskemaet får et godt flow. Bogen gennemgår bl.a.: [1] Hvad skal man vide, inden man går i gang? [2] Hvordan formulerer du bedst spørgsmålene? [3] Hvordan formulerer du bedst svarmulighederne? [4] Hvordan organiserer og tester du dit spørgeskema? Sidst i bogen er en tjekliste til dit spørgeskema, så du er sikker på at få det hele med. ”Spørgeskemaer der virker” henvender sig til dig, som skal lave dit første spørgeskema, men kan også bruges af den mere erfarne som et opslagsværk eller en inspirationskilde, hvor du kan plukke fra de forskellige kapitler efter behov.