Spil / computerspil

Sports Island 3


Beskrivelse


Sportsspil. 10 nye sportsgrene venter dig i det tredje Sports Island spil - denne gang har udviklerne lagt hovedet i blød og fundet frem til nogle helt ekstreme sportsgrene som air race, slalom, halfpipe og ekstrem kajaksejlads, som du og dine venner kan dyste i. Har du ingen venner på besøg kan fire af sportsgrenene spilles mod andre online. Med animationer og videoklip.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 2010

af

af

Henrik Schou

d. 15. okt. 2010

Wii. Sports Island-serien er nok den mest prominente af de serier, der "låner" sit koncept fra det originale "Wii sports". Spillet er for både drenge og piger, fra omkring 8-9 år og hele vejen op til bedsteforældrene. På engelsk. PEGI 3.

Sports Island 3 byder på 10 sportsgrene, som en eller flere spillere kan dyste i. Spillet er klart designet til at blive spillet med eller mod andre og fire af sportsgrenene kan heldigvis spilles online. De 10 sportsgrene indeholder så mærkværdige discipliner som fx air race (i fly), lacrosse, træfældning, udspring og slalom, så der er stort set tale om ene sportsgrene, man ikke har oplevet tidligere i andre spil til wii. Generelt for dem alle gælder, at de skal styres med den bevægelses-sensitive controller og selvom disciplinerne måske lyder komplicerede, så kan alle sportsgrenene styres med simple bevægelser og enkelte tryk på controlleren. Hurtige og præcise bevægelser og rigtig god timing er dog påkrævet. Spillet er meget let at gå til og bliver desværre også ret hurtigt ensformigt - det hjælper dog hvis man er to, der spiller sammen. Grafikken er relativ enkel, men farverig og velfungerende. Den minder på mange måder om grafikken i "Wii sports".

Spillet er bygget over helt samme formel som de to foregående spil i serien, blot med nye discipliner at dyste i. Hele spillets opbygning låner rigtig meget fra "Wii sports".

Man kan spørge sig selv om der virkelig er behov for flere sports-minispil til wii. Spillet byder godt nok på nye og hidtil usete discipliner, men det er næppe et spil, der bliver en klassiker.



Informationer og udgaver