Brevroman, hvor den ældre underordnede embedsmand Makar Devuskin udveksler breve med den unge forældreløse sypige Varvara Dobrosjolova i St. Petersborg i midten af 1800-tallet. Nyoversættelsen af Dostojevskijs debutroman fra 1846 henvender sig til læsere af klassikere.
Brevvekslingen foregår fra april til september, og brevene fortæller om dagligdagens trængsler med økonomiske og helbredsmæssige bekymringer, samt om personernes drømme og forhåbninger til fremtiden og gensidige kærlige følelser. Endvidere fortælles Varvaras livshistorie i brevene.
Brevene giver et stærk socialt billede af de fattiges livsvilkår. Brevformen, hvor personerne selv reflekterer over deres liv, giver en psykologisk dybde. De er virkelig stakkels mennesker, der må skrive for at opretholde en menneskelig værdighed i visheden om, at der ikke er mulighed for, at de kan udleve deres drømme. Romanen er stadig meget læseværdig, og efterordet af oversætteren giver en vidende og velskrevet berigelse af læsningen.
Bogen findes i to tidligere oversættelser: Fattige FolkArme menneskerHr. ProkhartjinPolsunkovEn roman i 9 breveSt. Petersborg noveller og Arme mennesker ; Hr. Prokhartjin ; Polsunkov ; En roman i 9 breve, et fotografisk optryk fra 2006, hvor der er tilføjet tre samtidige fortællinger. Forskellen i oversættelserne ses især i ordvalget, men også i sætningsopbygningen. N. V. Gogols St. Petersborg noveller fortæller også om at være embedsmand på den tidBogen findes i to tidligere oversættelser: Fattige Folk og Arme mennesker ; Hr. Prokhartjin ; Polsunkov ; En roman i 9 breve, et fotografisk optryk fra 2006, hvor der er tilføjet tre samtidige fortællinger. Forskellen i oversættelserne ses især i ordvalget, men også i sætningsopbygningen. N. V. Gogols St. Petersborg noveller fortæller også om at være embedsmand på den tidBogen findes i to tidligere oversættelser: Fattige Folk og Arme mennesker ; Hr. Prokhartjin ; Polsunkov ; En roman i 9 breve, et fotografisk optryk fra 2006, hvor der er tilføjet tre samtidige fortællinger. Forskellen i oversættelserne ses især i ordvalget, men også i sætningsopbygningen. N. V. Gogols fortæller også om at være embedsmand på den tid.