Karina er vokset op med en far i militæret, og nu har hendes tvillingebror, Austin, også meldt sig. Hun er stadig forelsket i Kael, men tør ikke stole på ham. Krig efterlader både soldaterne og deres familier med psykiske men. Især for yngre voksne fans af kærlighedsromaner.
Karina er opvokset på en militærbase. Faderen er general, og moderen forlod familien, mens Karina og hendes tvillingebror stadig var børn. Karina forsøger at holde sig på afstand af både faderens nye kone og alle de dårlige minder. Hun føler sig virkeligt svigtet over, at hendes lillebror nu også har meldt sig til militærtjeneste. Mange af soldaterne i den lille by kæmper med PTSD og fysiske eftervirkninger efter udsendelser til krigsområder. Karina ønsker ikke at det samme sker for hendes bror, og hun kæmper for at forstå, hvordan Kael kunne finde på at hjælpe ham med at melde sig. Måske har hun det bare bedst alene, hvis hendes tillid alligevel bare bliver svigtet? Men det er svært at slukke for sine følelser.
Anna Todd skriver underholdende samtidigt med, at hun fletter en masse viden om soldaternes liv og oplevelser ind i romanen. Her er en kærlighedsroman, som også forholder sig til de svære aspekter ved livet. Dette er 2. del af Stars. Del 1 Under stjernerne, og det vil være en fordel at læse serien i rækkefølge. Der er endnu et bind på vej i trilogienStars. Del 1 : Under stjernerne.
Læs også Carey Heywoods Dagens lys om kærligheden til en PTSD-ramt ekssoldat.