Bøger / faglitteratur til børn

Sten : lær stenene ved stranden at kende


Beskrivelse


Gå en tur langs standen. Du kan ikke lade være med at samle sten op. De ligger der og indbyder til at blive taget op: sten med sære former, flotte farver eller sten, som bare er runde og dejlige at gå med i hånden eller i lommen. Med "Sten - lær stenene ved stranden at kende" kan du få svar på, hvad er det for en sten og hvorfor den ser sådan ud.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juni 2005

af

af

Erik Nicolaisen Høy

d. 29. juni 2005

Felthåndbog om strandsten for absolutte begyndere. Eneste forudsætning er at kunne sortere stenene efter om de er stribede, har store eller små pletter, er kornede eller kan slås i stykker. Inden for denne håndfuld bunker gennemgår bogen så en snes forskellige stenarter: granit, gnejs, porfyr, sandsten osv. Der er bl.a. oplysninger om hvordan stenene er dannet, og hvor de kan komme fra. De mange flotte farvefotoer af høj kvalitet supplerer den kortfattede tekst. De forholdsvis store fotoer gør dog også at formatet kræver en stor lomme. Sprogligt er bogen letforståelig og er først og fremmest henvendt til strandvandrere uden forkundskaber. Men fx haveejere og andre med mange sten i haven kan godt læse med. Den er således en slags light-udgave af Schou Jensens Sten i farver, som udkom tidligere i år.