Bøger / faglitteratur / øvelser

Step aerobic : fire trin til optimal steptræning


Beskrivelse


Håndbog om alle former for steptræning for både aerobic instruktører og dedikerede udøvere. Med træningslære, koreografi, undervisningsteknik og stepprogrammer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. juni 2002

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 14. juni 2002

Endelig har vi en bog på dansk til dem, der kommer og spørger om noget om step eller step aerobic. Tidligere har vi kun kunnet finde lidt i enkelte tidsskrifter og på internettet, men her er så bogen. Forfatteren er blandt meget andet aerobic instruktør og tilknyttet Danmarks Trænerskole, og af hende har vi i forvejen den glimrende grundbog i aerobic, som udkom i 2001. Bogen om step aerobic er en instruktiv grundbog for alle, der dyrker step, den kan anvendes af både instruktører, trænere, idrætslærere og folk, der selv dyrker step. Steptræning er en form for aerobic, som er blevet meget populær i de senere år, man kan dyrke det på mange niveauer og der er mange sværhedsgrader med mere eller mindre intensitet, og træningen er formidabel til at få pulsen i vejret og gang i fedtforbrændingen. Jeg tror bogen medtager alt det, der er værd at vide om steptræning. Der er noget om de forskellige trin, træningsintensiteten, opvarmning og nedkøling, musikken, udstrækning, konkurrencer, undervisningsteknik, redskaber og skader. Den sidste del af bogen består af en lang række stepprogrammer til inspiration for instruktører og undervisere. Bogen er i samme udstyr og layout som forfatterens tidligere bog med små fotografier og tegninger til supplering af teksten.