Bøger / faglitteratur / øvelser

Stillerum : lær at meditere


Beskrivelse


Introduktion til meditation, som kan bruges af alle med forskellige forudsætninger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juli 2008

af

af

Lis Pedersen

d. 29. juli 2008

Bogen kan bruges af alle, der vil begynde at meditere. Den må gerne formidles aktivt, da hverken titel eller forside signalerer meditation.

Forfatterne har i flere år undervist i meditation i Danmark og i udlandet, og det er deres første bog. Meditationen gennemgås fra 1. gang og gennem hele processen til man har nået det stade, hvor man mærker det stillerum, som er en tilstand af ren væren, en ren stilhed. Forfatterne økonomiserer med ordene: Der er ingen svære forklaringer, ingen overdrivelser, ikke for mange ord. Til gengæld er det klar tale, der er alternative stillinger, hvis den oprindelige er for vanskelig for læseren, gode råd om rummets indretning, brug af hjælpemidler (tæpper fx). I kapitlet "Andre aspekter af meditation" kommer de bl.a. kort ind på buddhistisk tankegang. Et kort, men fyldestgørende register afslutter bogen.

Der findes rigtig mange bøger om meditation, også vejledninger i meditation. De bruges alle meget, må ofte reserveres. Denne tilføjer næppe så meget nyt, men det klare sprog og forfatternes forståelse for almindelige menneskers behov for hjælp til fx alternative stillinger, gør den alligevel anerledes på en god måde. Den vil kunne bruges overalt.

Alt i alt en fin introduktion til meditation, som kan bruges af rigtig mange mennesker med forskellige forudsætninger.