Lines dagligdag er udsigtsløs, dårlig skoleuddannelse, arbejdsløshed, enlig, hårdtarbejdende og smådrikkende mor, dårlige boligforhold. Hun kompenserer, køber tøj, gør sig lækker - og møderdrømmefyren, en feteret rockguitarist. Det er de 3 hektiske døgn med ham - inden han forsvinder til næste by - og tiden derefter, bogen handler om. Det er Line selv, der har ordet - i dagbogsform.Hun bruger nætterne til at skrive sig igennem forelskelsens rus tilbage til virkeligheden. Bogen slutter med, at moren hjælper hende, da hun tror hun er gravid og får hende skaffet et job påbryggeriet, hvor hun selv arbejder. Her møder Line Thomas . . . Virkeligheden vinder over drømmen, som viste sig hul og falsk. Men der findes også drømme, der forandrer virkeligheden, men demhandler Stjernedrys ikke om. Alligevel havde det været vigtigt også at vise dem, så konklusionen ikke kun var blevet: accepter din virkelighed, som den er. De piger, som især vil være de let-læsteDomino-bøgers læsere er oftemulige tabere med behov for behandlingsanvisning. Ill. af Ulrich Røssing. Fra 11-12 år.