Til dem, der ønsker at få endnu større viden om meditation og det indre liv.
Kenneth Sørensen fortæller her om sit eget liv, og kobler det med forskellige teorier om det spirituelle. Han har været igennem en lang udvikling og arbejder i dag professionelt med meditation og spirituel udvikling. Bogen indledes med forord og personlig livsrejse. Dernæst en lang sekvens om de syv livsfloder, indledning og et kapitel til hver. Til sidst meditationer til hjemmebrug. Kenneth Sørensen siger selv, at bogens essentielle kerne er: mediter hver dag, elsk hver dag, vælg friheden hver dag, det opsummerer bogen fint. Bogen er illustreret i sort/hvid.
Der er kommet flere meditationsbøger i 2012, fx Meditation : en rejse tilbage til dig selv. Nærværende titel handler dog ikke kun om meditation, men den er nærværende i hele bogen.
En bog om meditation og selvudvikling til de lidt mere erfarne. Hertil en selvudviklingshistorie om Kenneth Sørensens liv.