Finn Pape hygger videre om Puslingeland og de tomme, ligegyldige oplevelser beboerne der har. Tryne prøver at læse, Lilledun prøver at flyve, det bliver stormvejr og Tytte Tut mister sin hat, mens de øvrige mister noget andet, Musepus bliver væk osv. osv. Der sker en masse, uden at der egentlig sker noget, det er umagen værd at skrive en bog om. Om man kan lide F. P.s tegninger er en smags sag. De følger i det mindste teksten. Der er god linieafstand, men mange lange ord (hånddrejning, fornemmelse, galoperende, balancerende osv.) gør teksten ulæselig for de børn, der kunne tænkes at interessere sig for indholdet. Bogen egner sig altså kun til oplæsning for de mindste, hvis den indkøbes.