Bøger / faglitteratur

Stormfloden - den 13. november 1872 : Danmarks største strandingskatastrofe


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. okt. 2002

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 4. okt. 2002

13. november 1872 kulminerede en orkan over Danmark, som i kølvandet efterlod næsten 300 druknede og 260 forliste/strandede skibe. Værst gik det ud over Lolland-Falster, hvor digerne blev gennembrudt. Bogen redegør først om ulykkesdagen dernæst om efterdønningerne i form af bjærgning, søforhør, opgørelse af skaderne samt eftermælet og mindesmærker, som kan ses i dag. Værket, der er illustreret med fotos, kort og samtidige tegninger eller billeder, fremtræder delvist som en kommenteret sammenskrivning og vurderende sammenligning af citerede kilder. Den bagvedliggende research virker grundig og kvalificeret, og teksten rummer en mængde kildehenvisninger via noter. Som fagligt værk er værdien uomtvistelig, men den devalueres desværre kraftigt af en helt uforståelig udeladelse af stikordsregister. End ikke skibslisten er udstyret med sidehenvisninger. Ønsker man specifikke oplysninger, er man derfor oftest henvist til at bladre rundt. Bogen er ikke en populærhistorie, men teksttung med mange detaljer, der i store passager gør det svært at fastholde overblik og interesse. Det er derfor svært at se decideret bred biblioteksanvendelse.


Fortid og nutid

2003, h. 1

af

af

Anders Bloksgaard

2003, h. 1



Informationer og udgaver