Storstaden København er scene for overklassens forlystelsesliv og dramatik. Med Herluf Berg i spidsen for Victoria Teatret synes alt glamourøst og bekymringsfrit, men forstillelse, skandaler og moralsk forfald lurer under overfladen. Om 1880'ernes København for læsere af klassikere og storbyskildringer.
Illustreret udgave af klassikeren fra 1887 bearbejdet efter 2. udgave, 1908 med få tilpasninger til nyere dansk fx ændring fra aa til å samt lille begyndelsesbogstav ved navneord. En personrække og deres relationer er i centrum for handlingen om et København i 1880'erne og livet i en moderne storby - socialt i stuerne som i byens forlystelser. Herluf Berg er direktør for Victoria Teatret, hvor overklassen slår sig løs. Men lystigheden, beruselsen og ødselheden kommer med en pris. Forude venter økonomisk som moralsk deroute, da kærligheden svigtes og finanssvindlere afsløres. Med persongalleri over romanens centrale karakterer og 35 illustrationer i pastel på papir af Rikke Aarøe Carlsen.
Persongallerioversigten med indbyrdes relationer er en god hjælp under læsningen, som med mange personer, dialoger og krydsklip kræver fuld koncentration. Illustrationerne er udført i impressionistisk stil som fint komplement til Hermans Bangs skrivestil.
Læs fx SultLykke-Per eller Lykke-Per for flere storbyskildringer i slut 1800-talletLæs fx Sult eller for flere storbyskildringer i slut 1800-tallet.