Bøger / faglitteratur

Sund kost - det er let


Beskrivelse


Gode ideer til hvordan lejrmaden kan gøres sundere og mere varieret. Med anvisninger på hvordan ledere kan sætte fokus på sunde levevaner - også på lejrture.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Ingrid Martlev

2006

Denne bogs primære målgruppe er spejder- og FDF-ledere. Men den er meget relevant for alle, der står for indkøb og madlavning eller medvirkning ved madlavning for børn og unge fx lærere og pædagoger. Dens hensigt er at introducere en sundere kost og give et bud på, hvordan en sund kost sammensættes. Bogen kan læses fra ende til anden (det vil jeg anbefale, da det er en guldgrube af gode oplysninger og råd), men kan også bruges som håndbog. Det er ingen "kogebog", selv om der bagest er enkelte opskrifter på alternative måder at lave gængse lejr- og lejrskoleretter, samt indkøbsvejledning til et par dage. Men bogen giver meget pædagogisk uden "løftede pegefingre" forklaring på, hvorfor det er vigtigt at ændre de sædvanlige spise- og livsvaner til fordel for en sundere levevis. Den forklarer også, hvad det er, der gør noget mad sundere end andet, og hvorfor det usunde er usundt. Der gives forslag til alternativer til sukker og slik og der gives råd i forbindelse med læsning og kodning af varedeklarationer. Sidst i bogen er der otte rigtig gode kostråd, og det forklares, hvorfor det er vigtigt at følge disse. Selv om børns kostvaner ikke kan ændres på et par dage eller en uge, så kan man introducere børnene til mad, der ikke kun smager godt, men også bidrager til en bedre trivsel og giver dem et frirum for sukker. Flot, lækkert layout med illustrative fotos i farver.