Musik / electronica

Super


Anmeldelser (5)


Pitchfork

d. 4. apr. 2016

af

af

Chris Randle

d. 4. apr. 2016

"The Pet Shop Boys have persisted long enough that their return to club music feels calmly liberated, without any grasping for pop hits. On their latest, Super, they recall their own past with trademark arch wit".


PopMatters

d. 4. apr. 2016

af

af

Chris Gerard

d. 4. apr. 2016

"Pet Shop Boys party like it's 1993 on their 13th studio album, SUPER, and it's a spellbinding ride".


Politiken

d. 6. apr. 2016

af

af

Simon Lund

d. 6. apr. 2016

"Det kan man kalde comeback: Engang var det rockmusikken, der sloges med at finde ud af, hvordan man tager den ungdomsbrølende musik med gennem resten af livet. Nu er det raverne og poppens klubhoveder, der tester alderen for den sidste sejrsrunde på diskoteket. Pet Shop Boys' Neil Tennant er ikke i tvivl, når hans lyse stemme skærer gennem det nådesløse beat: »We're gonna burn this disco down/before the morning comes«. Den attitude præger hele det 13. og meget overbevisende album fra den engelske duo".


Berlingske tidende

d. 3. apr. 2016

af

af

Mads Hendrich

d. 3. apr. 2016

"Stilmæssigt fortsætter de den stroboskoppulserende, klubpumpede stil fra den tre år gamle forgænger »Electricity«. Her sparker veteranerne, der i dag er henholdsvis 61 og 56 år gamle, såmænd gang i en gedigen fest i dyrebiksen uden at vise graverende alderdomstegn. Her illustrerer briterne, at de bestemt stadig kan strikke smagfulde popsange sammen med en vis elegance ... Blandt flere bundsolide indslag stikker især det godmodige, teatralsk-discoficerede åbningsnummer, »Happiness«, den ungdomsnostalgiske poptandem »The Pop Kids« og »Twenty-Something« og den Daft Punk-1990er-groovende »Groovy« positivt ud. Men også det beattunge, politiske mareridtsscenarie »The Dictator Decides« og den dansegulvs-ildpåsættende, hedonismehyldende »Burn« gør ganske fin figur. Men i det store hele er »Super« altså ikke noget spektakulært nyt kapitel i den engelske duos musikalske historie".


Jyllands-posten

d. 1. apr. 2016

af

af

Peter Schollert

d. 1. apr. 2016

"Titlen er lige i overkanten, når man vejer det kunstneriske indhold. Men der er afgjort noget at komme efter. Tennant, Lowe og [producer Stuart] Price går efter et rendyrket elektronisk udtryk, og sangene skal også være imødekommende. Én skikkelse er "The Pop Kids", der kan betragtes som et nostalgitrip, en kærlighedserklæring og en programerklæring om, at pop er stærkere end rock ... Nummeret "Twentysomething" er gjort af samme stof, mens "Groovy" er både en hyldest til 1970'ernes disco og en - lidt for forsinket - udfordrer til Daft Punks verdensomspændende hit "Get Lucky"".