1989
Taylor Swift
Emneord
Anmeldelser (6)
Bibliotekernes vurdering
d. 14. feb. 2016
af
af
Thomas Tiedje
d. 14. feb. 2016
Anmelderne har kaldt Rihannas nye album for et "anti-Rihanna-album", men meget anti er der nu ikke over r&b- og popprinsessens ottende album, med mindre man havde forventet nok en omgang hårdtpumpede <i>floorfillers</i>, som sangerinden førhen har gjort sig i. De tre år, der er gået siden Rihannas forrige skive, er lang tid i showbizz, men det har gjort hende godt. Lyden er mere minimalistisk, ligesom stemmen er i centrum. Teksterne kredser som altid om sex, usikkerhed, frygt og fortabelse, men produktionerne er støvede og eksperimenterende. Det gør "ANTI" til et solidt statement fra en sangerinde, som nu formår at markere sig som album- fremfor hitsingle-kunstner.
Pitchfork
d. 1. feb. 2016
af
af
Amanda Petrusich
d. 1. feb. 2016
"Anyone hoping that ANTI might be Rihanna's opus, some grand declaration of intent, is likely to be underwhelmed. ANTI is a fun and conflicted pop record, at its most interesting when it's at its smallest and most idiosyncratic. If the album has a narrative arc, it's about disappointment: the ways in which the people you trust can still come up short in the end, and how lonesome that can feel".
Berlingske tidende
d. 30. jan. 2016
af
af
Michael Charles Gaunt
d. 30. jan. 2016
"Selv efter flere gennemlytninger er der ikke rigtig noget, der for alvor hænger fast. I iveren efter at lave et seriøst kunstnerisk statement har Rihanna og hendes hold af rådgivere begået poppens største arvesynd: De har glemt at skrive hooks. Til gengæld får vi så mulighed for at høre Rihanna folde sin seje vokal ud i nogle nye musikalske klæder, der ligger milevidt fra den stakåndede EDM-inspirerede dancepop, som hun tidligere har haft så stor hitlistesucces med. Det i sig selv er lidt af en befrielse".
Jyllands-posten
d. 29. jan. 2016
af
af
Peter Schollert
d. 29. jan. 2016
"Rihanna lyder, som om hun gør oprør mod pladebosser og fanskarens krav til musikken ... Den 27-årige solist vil selv bestemme. Det skal dog med, at Rihanna også denne gang lader sig lede af en række sangskrivere, musikere og producere ... Der er noget smertefuldt over "Yeah, I Said It", mens den elektroniske kulde, som gennemstrømmer "Same Ol' Mistakes", signalerer, at lykken ikke er at være en succesrig popstjerne. Men det vil Rihanna også være efter "Anti", der med nemt tilgængelige numre som balladerne "Never Ending" og "Close To You" og pigepoppastichen "Love On The Brain" langtfra kan udråbes som ekskluderende".
Politiken
d. 29. jan. 2016
af
af
Simon Lund
d. 29. jan. 2016
"Godt nok kommer Rihanna anstigende med dancehall-manerer på et skrattende hiphopbeat med 'Consideration', men lige fra start strækker [hun] sin stemme ud i dens hæse hjørner og lyse register ... Mens produktionen boom-bapper rustent fremad, synger hun: »I got to do things/My own way darling«. Det gør hun så ... Hvor hun plejede at hamre en rambuk af eufori ind i brystkassen på os, trækker Rihanna os ned i et sumpet dyb af soulede og sære produktioner. Fra de kuldsejlede violiner til metalliske rytmer. I det miks passer Rihannas 1:1-coverversion af Tame Impalas messende storhed på 'Same Ol' Mistakes' perfekt ind ... Det her album blev ikke promoveret med et par raske raids på radiobølgerne, men afleveret som en samlet enhed. Og modsat Rihannas tidligere album, som man plukkede for højdepunkter, er 'Anti' et album, man kan vende tilbage til og gå på opdagelse i".
Information
d. 30. jan. 2016
af
af
Ralf Christensen
d. 30. jan. 2016
"13 sange, der viser en sanger med et større kunstnerisk mod og et større eksistentielt råderum ... Anti markerer en musikalsk afsked med det EDMfuldfede og det romantisk opulente fra forgængeren. Med den uforlignelige Kanye West som executive producer er Rihanna stukket i en langt mere minimalistisk retning ... Det er utrolig rart at fornemme Rihanna vandre undersøgende rundt i sangene og produktionerne med vidt åbne sanser. Og måske et mere roligt hjerte?".