Med denne monografiske antologi er tiden inde til, at den forholdsvis ukendte kunstner Susanne Ussing, skal frem i lyset. For alle, der interesserer sig for billedkunst og arkitektur - og alt det midt imellem.
Ussing bevægede sig på tværs af kunstarterne som keramiker, arkitekt og billedkunstner. Bl.a. ved innovative sanse- og børneudstillinger og i Thylejren med projektet "Eksperiment i 1970". Denne bog, redigeret af ph.d.-studerende på Statens Museum for Kunst og på Statens Forskningsinstitut, B. Thomsen, rummer syv artikler af kunst-, arkitektur- og litteratureksperter. Den kommer rundt om Ussings værker fra 1960'erne og frem til hendes død i 1998. Desuden bidrager forfatteren Peter Laugesen med et nyskrevet digt. Bogen er udstyret med oversigter, biografi og bibliografi.
Yderst velskrevet, velillustreret og grafisk lækker og henleder tankerne på en coffee table book. Den er interessant, helstøbt og kaster nyt lys på en markant skikkelse i dansk kunsthistorie. Bogen har en dybfølt agenda om, at bringe Ussing frem i lyset som kunstner. Dét må siges at lykkes, da artiklerne og billedmaterialet er så rigt, at man kan bruge timer på at studere det.
Om Ussing kan man finde uddrag i Dansk kunst i det 20. århundredeSigne Guttormsen - gæstfrit - kunst i det fælles rum. Ellers anbefales Signe Guttormsen - gæstfrit - kunst i det fælles rum der også omhandler krydsfeltet mellem kunst/arkitekturOm Ussing kan man finde uddrag i Dansk kunst i det 20. århundrede. Ellers anbefales der også omhandler krydsfeltet mellem kunst/arkitektur.