Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Suser min lind, synger min nattergal - og andre fortællinger


Beskrivelse


Fire store eventyr, fra fattigdommens dage i Småland. Eventyrene er baseret på de historier forfatteren hørte i sin barndom om børns vilkår, da nøden var hverdag på landet i Sverige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 1997

af

af

Ulla Møller

d. 15. okt. 1997

3. udgave af Søndeneng - og andre historier, første gang udkommet på dansk i 1961, og som en del af Fortællinger, 1982. Bortset fra titel og omslagsillustration er denne udgave identisk med 2. udgave, 1988. Fire store eventyr, inspireret af de historier, forfatteren hørte i sin barndom om det gamle Småland, hvor sult og fattigdom prægede hverdagen. Kun i eventyrets form bliver det til at udholde. Eventyrpræget understreges af indledningen til hver fortælling: "For længe siden, i fattigdommens dage". Disse på en gang sørgelige og optimistiske fortællinger med deres poetiske og fantastiske univers, er stadig fremragende til oplæsning for børn fra 7 - 8 årsalderen. I titelnovellen længes "det mindste fattiglem i Norka sogn", Malin, så usigeligt efter noget smukt. Da hun finder det i ordene " Suser min lind....", får tro og længsel drømmen til at gå i opfyldelse. Anna og Mathias i "Søndeneng" længes efter den lykkelige barndom, de har mistet. Den genfinder de i landet Søndeneng. De gamle folkeeventyr genfindes i "Lige så mange får", hvor Stina Maria tages af de underjordiske. "Junker Niels til Eka" har middelalderballadens indhold og sprogtone. Ilon Wiklands illustrationer er præcise miljøskildringer.