Sviml ud : digte

En digtsamling om verdens og universets uudgrundelige særheder, fyldt med maskiner, natur, geologi og biologi. Digtene kombinerer det digitale, de kolde skærme, der er evigt nærværende, med smukke varme billeder og oplevelser af naturens svimlende nærhed. Til digtlæsere, vante som uvante.

Marianne Larsen debuterede i 1971 og har siden leveret over 40 digtsamlinger. Digtene i denne samling, der er inddelt i seks dele, funderer over drømmene og kroppene, der ikke lader sig tæmme og de små pludselige hændelser i naturen. "Sci-fi-åndelighed", kalder Marianne Larsen selv sine oplevelser af eksistensens grundformer. Det at vi er fremmede overfor hinanden, det at vi kan opleve epifane øjeblikke og små forløb af forløsning, midt i teknologiens fremmedgørelser.

Det er en leg at læse Larsens knivskarpe digte. Vi kender det jo godt, vi står der og vifter med vores mobiltelefoner mod teknologiens fremmedgørelse, omfavner og frastødes på samme tid, og det rammer hun. Men det er blot en lille del, af det der tales om i denne samling. Civilisationskritikken står vanligt klart, men det gør de små oplevelsespunkter i digtene også, og sproget der, selv i de små poetiske overskrifter, vibrerer sig ud og ind af faste former og sproglige nydannelser, man sjældent ser mage til. Meget flot.

Larsen har fx Peter Laugesens og Pia Juuls sproglige hittepåsomhed til fælles. Tematisk kan man læse videre hos fx Thomas Boberg, Ursula Andkjær Olsen og Theis Ørntoft.

Læs hele vurderingen