Bøger / skønlitteratur / noveller

Symptomer : novellesamling


Beskrivelse


Noveller. Syv fortællinger om mennesker der alle oplever ensomhed i en eller anden grad.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. maj 2020

af

af

Dorthe Marlene Jørgensen

d. 13. maj 2020

Syv noveller om mennesker, der på forskellig vis oplever ensomhed. For dem, der holder af fortællinger er om ensomhed og mennesker.

Noveller, der alle beskriver ensomheden på forskellig vis. Vi møder den demente mor, der elskede og ofrede alt for sine små børn. Da hun sidder som dement og ikke kan kende sine børn, opdager vi at hendes ensomhed skyldes, at de ikke besøger hende. Vi møder 13-årige Emil, der mobbes i skolen og er dybt ulykkelig. Forholdet til hans mor består i, at hun sidder med mobilen i hånden og ellers aldrig er hjemme. Vi følger hvordan det til sidst bliver for meget for Emil, og det ender voldsomt. Vi møder fransklæreren, der forelsker sig i sin elev og kæmper mod de modstridende følelser: hvad han har lyst til og hvad andre forventer og tænker.

Rigtige gode og tankevækkende noveller, der tager fat på ensomhed og jagten på det perfekte og korrekte. Hver novelle er spændende og man er bare nødt til at læse videre.

En anden novellesamling, der også beskæftiger sig med ensomhed er Spejlet.