"Uanset om han har befundet sig i bylandskabet eller ude på landet, har [Peter H. Olesen] ladet sit nærmest uhyrligt melankolske blik falde på det naturlige ... Den tidligere halvdel af Olesen-Olesen slår nu sine folder i De Efterladte, hvor hans tekster bliver sat til musik af multi-instrumentalisten Michael Lund med guitaristen og produceren Boi Holm som tredje hjul ... Det er ikke til at tage fejl af, men begrænsningerne er til at få øje på. Formuleringerne er fermt desperate, men udsigten bliver spærret af et jeg, der kun kan få øje på sit eget begrænsede udsyn. Selv om 'En sang, der tror, at vinteren er forbi' løfter albummet smukt tvetydigt til sidst, gør den minimalistiske iscenesættelse 'Synger dagen ind' til en lige lovlig tør kiks".