Tårnspringeren : en monolog

Monologen henvender sig til teatertrupper og kan evt. også bruges af ansøgere til skuespilskolen, der skal bruge en stærk monolog til optagelsesprøven.

Ifølge dramatiker og skuespiller Andreas Dawes forord er stykket inspireret af fotografiet "The falling man", der viser en mand i frit fald fra tvillingetårnene. I Tårnspringeren befinder manden sig mellem livet og det hinsides. Han erindrer vigtige tidspunkter i sit liv og timerne op til sin død. Desperationen og sorgen afvejes til sidst af rolig beslutsomhed, da han selv vælger at springe ud i intetheden. Det er et gribende drama om et almindeligt menneskes liv på godt og ondt, der får en voldsom og spektakulær afslutning. Trods det meget tunge emne er moralen opløftende; at man skal elske livet. Stykket kræver én medvirkende. Af rekvisitter bruges en kande vand og et glas - eventuelle andre rekvisitter er overladt til den enkelte iscenesætter. Det anbefales at inddrage musik fra Pergolesis værk Stabat mater samt diverse andre lyd- og filmeffekter.

Af dansk dramatik om nine-eleven kan nævnes Hytten brænder!: lystspil med sørgelig udgang, op. 11, 2001 af Rundsten, der i højere grad lægger en ironisk distance til emnet, hvor Tårnspringeren tør tage livtag med de store følelser. Af romaner om emnet kan Safran Foers Ekstremt højt og utroligt tæt på og Delillos Falling man anbefales.

Gribende monolog hvor en mand erindrer sit liv og timerne op til sin død 11. september.

Læs hele vurderingen