Den såkaldte 'djøfisering' fejer gennem arbejdslivet, i det private og ikke mindst det offentlige. Vores indsats skal kunne måles og vejes og resultaterne gøres op, for at det tæller. Globalisering og økonomisk krise har gjort det nødvendigt at effektivisere, men bliver vi nødvendigvis mere produktive, når vi tæller alt? Eller bruger vi i stedet ressourcerne forkert, og blander vi æbler og pærer, når vi forsøger at sætte enhver slags arbejde på en formel, der kan tælles - fx i folkeskolen, sundhedsvæsnet og den sociale sektor?