Bogen henvender sig til alle, der ønsker at tabe sig og leve sundt.
Lone Ladefoged er NLP-terapeut og indehaver af www.slankestudiet.dk, som der henvises til i Tænk dig sund og slank for yderligere information om metoden, der benyttes. Det er en lille lommebog fyldt med gode råd om hvordan du får vendt eventuelle negative tanker til positive. Den giver bud på, hvordan du kan træne dig selv til at se muligheder i dig selv fremfor begrænsninger. Formålet med bogen er, at læseren finder balancen mellem kroppens næring og sansernes nydelse. Når du finder indre ro, så kommer de rigtige valg helt naturligt. Det handler ikke kun om mad og motion, men om læserens tanker og følelser og forhold til sig selv. Der gives små overskuelige øvelser, som læseren skal udføre eller tænke over som hjælp til at bryde gamle vaner.
Lone Ladefoged har tidligere skrevet bøgerne Tanker der slanker og Slank med omtanke. Af andre bøger om emnet er der Slank indefra, 2008 og Tankekuren : gør noget nyt og spændende, 2006.
En lille bog med gode råd om, hvordan man bør anskue livet og ikke mindst sig selv. Formatet er så lille at den kan forsvinde blandt alle de andre bøger på biblioteket. Samtidig gør formatet bogen overskuelig for dem der skal igang med denne livsændring. Jeg tror på at den nok skal få udlån og jeg vil også forsøge at fortsætte med at tænke over de gode råd!.