Film / fiktion / actionfilm

Takers


Beskrivelse


En gruppe top professionelle bankrøvere planlægger deres sidste store kup. Desværre for dem har de den hårdkogte kriminalbetjent Jack Welles lige i hælene.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. mar. 2011

af

af

Ricki Elsgaard

d. 29. mar. 2011

Til dem der er glade for action, fart, spænding og hvislende kugler, og for hvem en troværdig handling er ligegyldigt, bare man er godt underholdt. Tilladt fra 15 år.

Amerikansk actionfilm om en gruppe hårdkogte forbrydere med hjerter af guld. Gruppen opsøges af et gammelt bandemedlem, der har et tip til et nyt stort kup, og den minutiøse planlægning går i gang, samtidigt med at diverse familiære problemer også skal løses. I den anden ende af byen er de to kriminalbetjente, spillet af Matt Dillon og Jay Hernandez, i gang med at optrevle banden og forhindre det næste kup. Men de har også deres interne problemer at slås med.

Der findes efterhånden mange film om planlægning og gennemførelse af opfindsomme kup. I nyere tid er nogle af de mest populære Ocean's eleven og opfølgerne, hvor et væld af kendte skuespillere charmer sig igennem filmen i en god blanding af humor og hæsblæsende action. I Takers er det semi-kendte, om end habile, skuespillere, der fører os igennem løjerne. Men det er uden charmen og glimtet i øjet, der kendetegner fx Ocean's eleven, 2001.

En visuelt flot lavet actionfilm med fart over feltet fra første færd. Handlingen og dialogen er set mange gange før, og da filmen tager sig selv meget seriøst, bliver den ufrivilligt komisk sine steder. Det er én stor omgang tomme kalorier, men der skal nok være et ikke ringe antal brugere, der vil låne den med hjem til lørdagsunderholdningen.


Jyllands-posten

d. 4. nov. 2010

af

af

Nanna Frank Rasmussen

d. 4. nov. 2010


Berlingske tidende

d. 4. nov. 2010

af

af

Ann Lind Andersen

d. 4. nov. 2010