Bøger / faglitteratur

Taliban : historien om verdens mest frygtede guerillahær


Beskrivelse


Om Taliban-bevægelsen, dens historie, organisation og situation krydret med forfatterens personlige oplevelser i Afghanistan samt interviews og anekdoter.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. maj 2011

af

af

Sune Hundebøll

d. 4. maj 2011

Bogen henvender sig til læsere der søger baggrundsviden om konflikten i Afghanistan og det styre der ledede landet, inden det blev invaderet i 2001.

Forfatteren er freelance journalist og udenrigskorrespondent. Han har et stort kendskab til Afghanistan og har rejst en del i landet. Han har tidligere udgivet bøgerne "A million bullets" om briternes kampe mod Taliban i Helmand i 2006 og "Kandahar cockney" m.fl. Bogen beskriver Talibans historie og organisation, fra det tidspunkt hvor en flok mænd besluttede sig for at afvæbne befolkningen og stoppe krigsherrernes hærgen i deres lokalområde, over tiden, hvor Taliban kontrollerede størstedelen af landet og til tiden efter 11. september, hvor landet blev invaderet af vestlige soldater. Forløbet føres helt op til 2010. Læseren får indblik i organisationens ideologi og den konservative, pastunske tradition som den udspringer af. En del af teksten består af samtaler med forskellige Taliban-ledere. Endeligt er bogen et indlæg for dialog med Taliban og bevægelsens leder mullah Omar, forfatteren mener, at det er vejen til en stabil løsning i Afghanistan.

Taliban er beskrevet i forskellige værker og i en lang række tidsskriftartikler. Af bogtitler kan Afghanistan og Taleban af Fredrik Barth, samt biografierne Zoyas historie og Mit stjålne ansigt nævnes.

En spændende og aktuel bog, der bærer præg af forfatterens store kendskab til emnet.


Kristeligt dagblad

d. 16. juni 2011

af

af

Ulla Poulsen

d. 16. juni 2011