Bøger / faglitteratur til børn / pegebøger

Tamme dyr


Beskrivelse


Pegebog med billeder af får, heste, gæs, grise, høns og køer. Et opslag viser et nærbillede af hannens hovede og et billede i hel figur af hundyret med en eller flere unger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. feb. 1997

af

af

Inger Aarup-Kristensen

d. 28. feb. 1997

Bodil Molichs to mini-pegebøger om dyr er opbygget nøjagtig ens. Hvert opslag viser et dyrehovede i nærbillede på den ene side og dyr i fuld størrelse på den anden side. Nærbilledet er en illustration af en han, mens det andet billede på hvert opslag forestiller en hun med én eller flere unger. Da bøgerne er meget korte, er der kun plads til 6 dyr pr. bog, så udvalget af især vilde dyr må siges at være meget selektivt. De vilde dyr, der er illustreret, er alle fra Afrika og Asien, hvilket har givet anledning til at male nogle flotte farvestrålende - og bjerglandskaber som baggrund. De 6 tamme dyr er også afbilledet i naturen, men her er det danske landskabsmotiver fra forskellige årstider, der danner baggrund. Bortset fra at dyrene med Molichś pensel er fremstillet renere og sødere end i naturen, må de siges at være genkendelige for et hvert barn, og da siderne er af kraftigt plastbehandlet pap, vil de kunne bruges til både selvlæsning og indlæring af dyrenavne og dyrelyde af de 1½-2 årige pegebogslæsere.



Informationer og udgaver