Lær at tegne monstre som zombier, spøgelser og uhyggelige fugleskræmsler. Følg de 25 lette trin-for-trin guides, som børn og voksne kan bruge sammen. Børn fra 5 år kan godt være med.
Tegnebog, som er opdelt i kapitler med overskrifter som "Grusomme gengangere", "Lusket legetøj" og "Behårede bæster", hvor man på et dobbeltopslag ser en trin-for-trin model med 10-11 trin fra en enkelt streg til fx en færdig trold med grumt ansigtsudtryk og komplet farvelægning. Persongalleriet er bredt, og man kan ende med at have figurer til en hel tegneserie. Bogen indledes med gode råd og en oversigt over ansigtsudtryk, og efter hvert kapitel kan man se eksempler på tegninger, som brugere af bogen har lavet. Bogen opfordrer også til yderligere deling af egne tegninger. Forfatterne står også bag den lignende Tankestreger - dyr.
Bogen er let og enkel at bruge, og dine egne tegninger kommer faktisk til at ligne dem i bogen. Ud fra teknikkerne kan man selv kan udvikle på modellerne og finde sin egen stil efterhånden. Nok er det monstre, der tegnes, men det er søde og sjove monstre.
Der findes ikke andre tegnebøger så lette og for så unge tegnere. Lær at tegne monstreMonstre og Monstre handler også om monstre, men er for ældre børn og sværereDer findes ikke andre tegnebøger så lette og for så unge tegnere. Lær at tegne monstre og handler også om monstre, men er for ældre børn og sværere.