Bøger / faglitteratur til børn / vejledninger

Tegn fantasy


Beskrivelse


Vejledning i hvordan man tegner alfer, drager, troldmænd og andre figurer samt i hvordan man opbygger en spændende fantasy-historie.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. okt. 2005

af

af

Inger Søndergaard

d. 12. okt. 2005

Her er den første bog på dansk om at tegne fantasyhistorier, som kan bruges af børn fra 10 år. Bogens ophav er svensk, og forfatterne bygger deres bog på deres tegnekurser. I forordet henvises til 2 foregående titler "Tegn dyr" og "Tegn ansigter", men de findes endnu ikke på dansk. Bogen er bygget op over en lille tegnet fantasyhistorie om Lokes og Aldors forelskelse i Freja, og herigennem lærer man, hvordan en historie opbygges, og der øves forskellige tegneteknikker med de klassiske fantasyfigurer alfer, drager og troldmænd, deres kroppe, ansigter og tøj i bevægelse. Der arbejdes med stemninger, perspektiver, beskæringer, skygger og lys. På hver side er en tegneøvelse og eleveksempler, som læseren selv kan sammenligne sig med. Bogen minder lidt om en tegneserie. Der er flere små og mellemstore farvestrålende billeder på hver side, og teksten er placeret omkring billederne. Bogen afsluttes med sider med inspirationskilder og dramatologi. Det er ikke en bog, der går i dybden hverken i tekst eller billeder med hensyn til tegneteknik, og den vil primært finde sit publikum blandt øvede tegnere, som inspiration til at tegne en bedre fantasyhistorie, og det er der jo mange af vores små kunstnere fra 10 år der ikke er.